Ægtemanden ser naboen bolle sin kone

Sommeren i deres kvarter var uudholdeligt varm. Klimaanlægget i Lenes og Mikkels lejlighed raslede som en gammel traktor og kunne knap følge med varmen. Lene sad på sofaen i en let sommerkjole og viftede sig med et magasin, det lange blonde hår klistrede til nakken. Mikkel, hendes mand, sad foroverbøjet over sin bærbare ved spisebordet og kastede af og til et blik i hendes retning. De havde været gift i fem år, og deres forhold var gledet over i en tryg, men en smule flad rutine. Kærligheden var der stadig, men gnisten — den der fik hjertet til at hamre — var for længst væk.

— Mikkel, skal vi tage en øl? — Lene strakte sig dovent, og kjolen gled op, så hendes solbrune lår blev blottet. Hun opfangede det hurtige glimt i hans blik og smilede svagt. Hun elskede at drille ham, også selv om han ikke altid reagerede, som hun ville.

— Ja, jeg henter en om lidt — mumlede han uden at se væk fra skærmen. Han var en god mand — omsorgsfuld, stabil — men nogle gange alt for opslugt af sin egen verden. Lene sukkede, lænede sig tilbage og lod tankerne drive. Hun var tredive og følte, at livet gled forbi hende. Arbejde, hjem, en sjælden tur ud af byen — det var alt sammen fint, men hun ville have mere. Noget forbudt.

Så bankede det på døren.

— Hvem fanden er det nu? — Mikkel rynkede panden, lagde den bærbare fra sig og gik ud for at åbne. Lene drejede dovent hovedet, men indeni gav det et lille stød. Hun vidste godt, hvem det kunne være. Deres nabo Jonas — en stor fyr i midten af trediverne med brede skuldre og et selvsikkert grin — var begyndt at “komme forbi efter sukker” lidt for tit på det sidste. Mere end én gang havde hun fanget hans blikke, tunge, næsten håndgribelige, når han så på hendes krop, hendes bryster, hendes ben.

— Hej, makker — lød hans dybe stemme ude fra gangen. — Har du noget sukker? Jeg glemte igen at købe.

Mikkel brummede bare, uden at være irriteret. Jonas var sådan en, man let kom ud af det med — højlydt, åben, altid klar med en joke. Mekaniker, dækket af tatoveringer, med kraftigt skægstub og hænder, der så ud, som om de kunne knække hvad som helst. Lene tog sig selv i at forestille sig de hænder på sin talje og mærkede en varme løbe ned ad ryggen.

— Lene, har vi sukker? — råbte Mikkel uden at vende sig.

— I skabet — svarede hun og rejste sig fra sofaen. Hendes stemme var en smule hæs, og hun lagde selv mærke til det. — Jeg tager det.

Hun gik forbi dem begge og mærkede deres blikke glide hen over sig. Kjolen var kort, og hun bøjede sig lidt længere end nødvendigt ved skabet, velvidende at Jonas kiggede. Da hun vendte sig med sukkeret i hånden, var hans øjne låst fast på hende. Mikkel var allerede gået tilbage til sin computer.

— Her — sagde Lene og lod sin hånd blive et øjeblik for længe. Deres fingre rørte hinanden, og en strøm løb gennem hendes krop. Jonas trak skævt på smilebåndet, blikket åbent frækt.

— Tak, Lene. Du ser brandvarm ud i dag — sagde han lavt. Mikkel lod ikke til at høre det, men hun rødmede. Hun vidste, det ikke bare var en kompliment.

— Åh, hold op — svarede hun med en let hån i stemmen, selv om det kogte af ophidselse indeni hende. Hun ville have ham til at blive. Hun ville se, hvor langt det kunne gå.

— Skal du ikke have en øl med os? — spurgte hun pludselig og overraskede sig selv med sin egen frækhed. Mikkel så op, rynkede lidt panden, men sagde ikke noget.

Jonas’ grin blev bredere.

— Hvorfor ikke. Hvis jeg ikke er i vejen.

— Det er du ikke — mumlede Mikkel, men der var noget mærkeligt i hans stemme. Lene kendte den tone — den kom frem, når han anede noget, men ikke ville vise det.

De satte sig i sofaen: Jonas med en øl i hånden, Lene ved siden af ham, Mikkel overfor i lænestolen. Samtalen gled hen over ligegyldigheder — varmen, biler, naboer — men Lene mærkede luften mellem dem blive tungere og varmere. Jonas sad for tæt, hans knæ strejfede hendes lår “tilfældigt”. Hun flyttede sig ikke. Mikkel så på dem, og i hans øjne flakkede noget nyt — ikke kun irritation, men en underlig blanding af nysgerrighed og spænding.

— Mikkel, har du noget imod, at jeg danser med din kone? — sagde Jonas pludselig, da en langsom sang begyndte at spille fra højtalerne. Lene frøs, hjertet hamrede. Det var en udfordring. Hun så på Mikkel og ventede, at han ville sige nej, men til hendes overraskelse trak han bare på skuldrene.

— Gør det bare — sagde han, og der var noget i hans stemme, hun aldrig havde hørt før. Som om han selv ville se, hvad der skete.

Jonas rejste sig og rakte hånden frem. Lene kom på benene, knæene dirrede. De begyndte at bevæge sig langsomt til musikken, hans hånd lagde sig om hendes talje, lidt længere nede end den burde. Hun mærkede varmen fra hans krop, duften af hans cologne blandet med noget skarpt og maskulint. Mikkel så på uden at vende blikket væk, og pludselig forstod Lene: han tolererede det ikke bare. Han kunne lide det.

— Du er smuk, Lene — hviskede Jonas i hendes øre, så lavt at Mikkel ikke kunne høre det. — Jeg har haft lyst til at sige det længe.

Hun svarede ikke, pressede sig bare tættere ind mod ham. Hendes krop bevægede sig af sig selv, hendes hoved var tomt. Hun mærkede hans hånd glide ned over hendes lår og stoppede ham ikke. Mikkel så stadig på, blikket tungere nu, næsten sultent.

— Mikkel, går det? — spurgte Jonas uden at slippe hende. — Har du noget imod, at jeg lærer din kone lidt bedre at kende?

Lene stivnede og ventede på, at hendes mand skulle eksplodere. Men Mikkel sank bare en klump og sagde stille, men fast:

— Gør, hvad du vil.

Det var bristepunktet. Alt i hende spændte af en blanding af frygt og ophidselse. Hun så på sin mand, så på Jonas og vidste, at der ikke var nogen vej tilbage. Jonas spildte ikke tiden, trak hende ind til sig og kyssede hende — hårdt, grådigt, lige foran Mikkel. Lene svarede uden at tænke, armene om hans nakke, kroppen presset mod hans. Hun mærkede hans pik blive hård gennem jeansene, og det gjorde hende kun endnu mere tændt.

— Lene, er du sikker? — spurgte Mikkel, men der var ingen protest i hans stemme. Kun en mærkelig, næsten smertefuld bøn.

— Ja — åndede hun uden at bryde kysset. — Jeg vil have det.

Jonas trak sig tilbage og så på Mikkel med et hånligt smil.

— Nå, Mikkel — vil du se på, mens jeg boller din kone?

Mikkel svarede ikke, knyttede bare næverne. Men han rejste sig ikke. Gik ikke. Han blev siddende, og Lene forstod: han ville det lige så meget som hun.

Jonas skubbede hende ned på sofaen. Kjolen gled op. Hendes trusser var allerede våde, og hun forsøgte ikke at skjule det. Jonas trak dem af i én bevægelse og blottede hendes kusse. Han lod fingrene glide over hende, og Lene støn­nede højt. Mikkel så på, hans vejrtrækning tung, øjnene blanke.

— Sikke en saftig kone du har — sagde Jonas og lynede sine jeans ned. Hans pik sprang fri — stor, tyk, med svulmende årer. Lene slikkede sig instinktivt om læberne.

— Du vil have den, ikke?

Hun nikkede, ude af stand til at tale. Jonas trak hende tættere på sig, og hun tog ham i munden, suttede grådigt, langsomt, nød fornemmelsen af at have ham fylde hele sin mund. Mikkel så på, hans hånd gled ned til skridtet, som om han ikke kunne lade være.

— Bol hende — sagde Mikkel pludselig med dirrende stemme.

Jonas lo.

— Med fornøjelse.

Han vendte hende om på sofaen. Hun kom op på alle fire, spredte benene, våd og klar. Han trængte ind i hende i ét hårdt stød, og Lene skreg af nydelse. Han bollede hende hårdt og dybt, hænderne om hendes hofter, mens hun støn­nede uden hæmninger. Mikkel så på, ansigtet en blanding af smerte og begær, og det tændte hende endnu mere.

— Se, hvordan jeg boller hende — knurrede Jonas og satte tempoet op. — Hun drypper som en tæve.

Orgasmen voksede som en bølge. Lene skreg, klamrede sig til sofaen, mens Jonas kom og fyldte hende med sin sæd. Han trak sig ud, forpustet, og hun sank sammen på sofaen, rystende af klimaks. Sæden løb ned ad hendes lår, og hun så på Mikkel.

— Kom her — sagde hun sagte. Mikkel kom nærmere som i trance. — Slik mig.

Han tøvede kun et sekund, så sank han ned på knæ og pressede læberne mod hendes kusse, slikkede Jonas’ sæd af hende. Lene støn­nede igen, kroppen dirrede stadig. Jonas så på med et skævt smil, og Mikkel virkede som om han havde mistet al kontrol.

Da det var overstået, var der stille. Jonas gik og kastede over skulderen:

— Ring, hvis der er noget.

Lene og Mikkel blev alene og så på hinanden. Hun ventede, at han ville sige noget, men han trak hende bare ind i en tæt omfavnelse, som om han var bange for at miste hende.

— Det var… — begyndte han, men tav.

— Utroligt? — spurgte hun og så ham i øjnene.

— Ja — åndede han. — Uvirkeligt.

De vidste ikke, hvad der ville ske nu, men begge følte, at deres liv aldrig ville blive det samme igen.